Den 28. april 08 var en histrorisk dag for Hotel Villa Gulle.
Her begyndte vi en total ombygning af 12 dejlige værelser, der havde
fælles bad og toilet.
Den 31. maj 08 var igen en historisk dag, idet de nye værelser
blev taget i brug, og alt var udsolgt nyt som gammelt.
Der blev lidt færre værelser, men til gengæld er de nye værelser store, lyse og dejlige.
Flere badeværelser skal renoveres.
Mange andre ting i huset skal have en omgang.
Det fine skifertag er blevet repareret og fikset op.
To nye kviste samt dejlige nye vinduer pynter fint på hotellets fasade.
Renoveringen er endnu ikke slut, men fylder ikke mere så meget.
Det har været en turbulent tid med megen travlhed og mange mennesker i
huset. Gæsterne har boet tæt på byggerodet, og alle har taget det meget fint,
hvilket jeg er meget taknemmelig for. Der var banken og hamren fra tidlig
morgen til sen eftermiddag.
De mange håndværkere, som arbejder her, har været meget, meget dygtige
og meget, meget flinke og fleksible. Det har været en sand fornøjelse
at have dem i huset.
Ca. midten af juni 08 vil vi være færdige med ombygningen, og glæder os
til en sommer, hvor vi kan stille fine værelser til rådighed.
Billederne er ikke af de nye værelser.
Gulle